Skive, Jylland

1. Præmie Marienlyst

I samarbejde med LiW Planning har vi for privat investor vundet konkurrencen om en ny bebyggelse ved Marienlyst i Skive. Marienlyst er en gammel herregård der ligger smukt med kig mod gravhøje, egen allé og udsigt over Skive fjord.
Herregårdslandskabet har været katalysator for udvikling af en stedsspecifik bebyggelsesplan hvor hver bolig får en unik placering i landskabet. En placering der skaber kvalitet i boligen med udsigter mod høje og fjord eller engen, et nyt fælles med plads til sociale aktiviteter.

Birkerød, Sjælland

Fotoshoot Traneholmen

Snart kan vi dele billederne af ny villa på Traneholmen med Jer her. Foreløbig en ”teaser” med Laura Stamer på arbejde.
Villaen der følger terrænet, ligger på en skråning med ankomst nede og stue med adgang til haven oppe. Billede er taget i den delvist nedgravede gårdhave mod køkkenalrum og entre. Vi ser frem til at kunne vise Jer hendes og vores arbejde senere her på siden.