KONCERTERING AF ERHVERV TIL BOLIG
TYPE: Transformation i bevaringsværdig ejendom
STØRRELSE: 550 m2
STED: Strandboulevarden, København Ø
KLIENT: AB Lincoln
SAMARBEJDSPARTNERE: Box 25 arkitekter, Erik Bøgh rådgivende ingeniører
STATUS: Afsluttet
Byernes gadebilleder er i konstant forandring, men de seneste år med sammenlægning af lejligheder, opførsel af storcentre, supermarkeder og tiltagende internet handel har butiksdøden virkelig taget fart.
Andelsboligforeningen AB Lincoln tog konsekvensen af dette og konverterede erhvervslokaler til boliger i forlængelse af en facaderenovering mod Strandboulevarden på Østerbro i København. Der er i alt omdannet 5 erhvervslejemål til 6 nye andelsboliger af varierende størrelse fra 56 m2 til 163 m2.
Transformation af facaden fra butiksfacader til boliger er udført med respekt for det originale udtryk med store glaspartier og smalle vinduesprofiler. Der er benyttet tombak til beklædning af de lette karnapfacadepartier der patinerer smukt i forhold til bygningens originale detaljer i messing og mørkt træ omkring hoveddørene.
Tegnestuen har forestået design, myndighedsbehandling, projektering og udbud, samt varetagelse af materialevalg og projektsalg til de nye købere.
Foto inden transformering til boliger